Australien - Vilde Delfiner

Intro

Australien - Vilde delfiner

Oplev den magiske følelse det giver at arbejde med et af verdens mest intelligente dyr, delfinen.

Kom med til Western Australia, og arbejd med de vilde delfiner, imens du hjælper med at gøre offentligheden opmærksom på delfinerne og marinelivet. Opholdet varer minimum seks uger, så du har rig mulighed for at komme ind i tingene.

Delfinprojektet er meget populært blandt internationale frivillige, men også i lokalsamfundet.

Du vil hjælpe til med de daglige rutiner på delfincenteret, såsom at tage turister med ud til vandet, hvor delfinerne kommer ind til bredden, og snakke med besøgende fra hele verden. Nogle af de daglige arbejdsopgaver inkluderer også rengøring og vedligeholdelse af centeret, samt at observere og researche den lokale ”bottlenose dolphin”, den de fleste kender som Flipper!

Dette projekt er ideelt for dig, der søger en kombination af ferie og frivilligt arbejde. Du vil kun have opgaver ca. 4 timer dagligt 5 dage i ugen. Stranden er få minutter væk, og er perfekt til afslapning med de andre frivillige, og masser af tid til at nyde livet i Bunbury.

Derfor:
- Lær om et af verdens mest intelligente dyr, delfinen, på nært hold
- Lær om den australske natur og kultur
- Mød mennesker fra hele verden og hyg med det venlige personale
- Arbejd som guide for turisterne og få mulighed for at svømme med de vilde delfiner

Kort Fortalt

Pris fra: 13.300 kr.
Alder: 18+
Kvalifikationer: Passion for arbejdet med dyr og mennesker
Varighed: Fra 6 uger
Ankomst: Året rundt
Løn: Nej - Frivilligt
Deltagere: 1-30
Bør bookes før: Gerne 2 mdr. inden afrejs
Tilmeld dig her

 

Kontaktperson: Maria

maria@gowander.dk

 73 70 25 03

Generel Information

Generel Information

Hvor i Australien
Bunbury, Western Australia. 2 timer syd for Perth.

Startdatoer
Man kan starte hver anden mandag. Ankomst til Perth er om søndagen. 

2019
Sep - 9. og 23.
Okt - 7. og 21. 
Nov - 4. og 18. 
Dec - 2., 16. og 30.

2020
Jan - 6. og 20.
Feb - 3. og 17.
Mar - 2., 16. og 30.
Apr - 13. og 27.
Maj - 4., 11. og 25.

Varighed
6-12 uger.

Antal frivillige
Der er plads til op til 30 frivillige af gangen

Ansøgningsfrist
4-6 uger før ønsket afrejsedato. I visse perioder er der stor efterspørgsel på pladserne, og der kan være fuldt booket lang tid frem. Ring gerne og hør nærmere, så snart du har besluttet dig, så vi kan sikre dig din plads. 

Hvem er du 

  • Du har lyst til at lære noget nyt og er open minded
  • Du interesserer dig for dyr, og deres velfærd
  • Du er der ikke kun for at svømme med delfinerne, men for at hjælpe dem
  • Du er god til engelsk, og god til at kommunikere
  • Du er ikke ryger og er sund og rask
  • Du er en åben person som godt kan lide at snakke med andre mennesker

Alder
Fra 18 år.

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver

Du vil blive en hjælpende hånd på centeret, og det indebærer flere forskellige arbejdsopgaver, f.eks. rengøring og at være guide for turister - se mere om zonen, hvor man kan se delfinerne her.

  • Hjælpe turister på stranden, og fortælle dem hvad programmet handler om
  • Være guide for grupper og skoler
  • Hjælpe til med dataindsamling omkring delfinen
  • Rengøring og vedligeholde centeret
  • Vedligeholde fællesrummet
  • Indskrive data
  • Hjælpe til med alt forefaldende arbejde

Arbejdstid

Du skal regne med at arbejde 5 dage om ugen, minimum 4 timer om dagen. Når du er aktiv på projektet, skal du bære den t-shirt du får udleveret. Har du brug for mere end den ene der er inkluderet, kan den købes på projektet for egen regning.

 

Værd at vide 

  • Højsæson for delfiner i området er september/oktober til april/maj måned. Der vil dog stadig være delfiner i den øvrige periode, men ikke så mange som om sommeren. Og om vinteren (juni-august) bruger delfinerne mere tid på at finde mad på dybere vand, så de er ikke så aktive ved bredden.  
  • Du vil hjælpe til i arbejdet med turisterne, og vise dem rundt, guide og svare på spørgsmål
  • Der er ikke mange timers arbejde om dagen, så du vil have en del fritid
  • Du bor på vandrerhjem sammen med andre turister, som ikke arbejder frivilligt som dig
  • Du skal være OBS på at kosten ikke er inkluderet

Ankomst og Afrejse
Du skal ankomme til Perth International Airport om søndagen. Gerne med ankomst omkring middag. Her vil du blive afhentet i lufthavnen og kørt direkte til dit vandrehjem i Bunbury. 

Visum
For at deltage på programmet skal du have et turistvisum til Australien. Med dette visum må du være i landet i op til 90 dage. Du får mere information ved tilmelding.

Vaccinationer
Spørg altid din læge til råds om vaccinationer til landet. Programmet har ikke nogen krav, men en opdateret stivkrampe er en god ide.

Support
Du vil få en kontaktperson på programmet som du skal gå til hvis der er noget. 

Highlights 

  • Du får mulighed for 2 gange i måneden at svømme med delfinerne (må ikke røres)
  • Du får mulighed for 2 gange i måneden at sejle ud med båden
  • Du får dit livs oplevelse i arbejdet med delfiner
  • Du møder folk fra hele verden
  • Dine engelskkundskaber bliver forbedret - sproget på projektet er engelsk
  • Du lærer om arbejdsforholdene i udlandet
  • Du får forståelse af andre kulturer
  • Du udvikler dig personligt
  • Du lærer om marinelivet

Kost og logi

Kost og logi under programmet

Der er tre forskellige steder man kan bo.

Vandrehjem
Her bor du i et flersengsværelse, men der er mulighed for opgradering til enkeltværelse/Dobbeltværelse. Vandrehjemmet er omkring 20 minutters gang fra projektet. Du vil have adgang til køkken, møntvask, pool bord, mini basketball bane, BBQ område samt WIFI.
Det er meget primitivt på vandrehjem, så indstil dig på en simpel indkvartering.  

Beach House
Hvis du gerne vil have lidt mere ro, og tænker at fællesskabet med de andre frivillige ikke er så vigtigt, så er der mulighed for opgradering til et nærliggende hus, hvor der er plads til 10 personer.
Her er der også fælles bad og køkken.

Kun for kvinder
Hvis du er kvinde, og gerne vil have lidt mere privatliv, har du mulighed for at få et enkeltværelse et andet sted i byen. Det er samme pris, så det koster ikke ekstra. Her er mere fred og ro, men også mindre socialt. Du har dit eget værelse, men deler køkken og bad med andre.

Fritid
Bunbury er en by med en del aktiviteter i og omkring vandet. Her findes et fitnesscenter, og der er mulighed for cafehygge og shopping ture. Der bor omkring 70.000 mennesker i Bunbury.

Klima & bæredygtighed

ALOTT friendlier

På programmer med dette mærke, er der ekstra fokus på miljøvenlighed - og du bliver involveret.

Det betyder at du i løbet af dit ophold bliver involveret i nogle aktiviteter, der hjælper miljøet. På delfinprogrammet er der disse:

  • Observere og samle data omkring delfinerne og marinelivet omkring dem
  • Observere delfinernes opførsel
  • Formidle information omkring marine miljøet til lokale og turister

Læs mere om GoWander's tiltag for at gøre det grønnere at rejse ud i verden her.

Priser

Priser for programmet 2019

6 uger: 13.300 kr. 
7 uger: 14.400 kr. 
8 uger: 15.500 kr. 
9 uger: 17.100 kr. 
10 uger: 18.800 kr. 
11 uger: 19.900 kr. 
12 uger: 21.100 kr. 

Vandrehjem opgradering
Enkeltværelse: 1350 kr. pr. uge.

Dobbeltværelse: 1900 kr. pr uge for 2 personer.

Beach House
Enkeltværelse: 1.000 kr. pr. uge.

Dobbeltværelse: 1.450 kr. pr uge for 2 personer.
 

PROGRAMMET INKLUDERER

  • ALOTT Inclusive
  • Forberedelse hjemmefra med rådgivning om diverse praktiske ting, så du er bedst muligt forberedt på din oplevelse
  • Indkvartering under hele projektet – Dorm room
  • 1 styk T-shirt til brug på projektet
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • Vi kompenserer for dit CO2 aftryk for din flyrejse
  • Oplæring til opgaverne af folk med god erfaring fra arbejde med delfiner
  • 24/7 nødnummer
  • Private transfer fra Perth International Airport til vandrehjemmet i Bunbury
  • YHA medlemskort
  • Certifikat for deltagelse efter hjemkomsten - kontakt os og lad os se dine billeder


PROGRAMMET INKLUDERER IKKE

  • Flybillet
  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Kost
  • Transport fra Bunbury efter endt ophold

Depositum

Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet. 

Du bedes indbetale dit depositum, når din kontaktperson hos ALOTT bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.

Depositum for Vilde delfiner i Australien udgør 3.000 kr. og indbetales lettest via vores online betaling. 

Annulleringsregler

  • Annullering 60 dage før afrejse fra Danmark - 50% af programmets pris
  • Annullering 30 dage før afrejse fra Danmark - Programmets fulde pris
  • Depositum der er betalt ved tilmeldingen refunderes ikke

For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et gebyr på 375 kr. 

 

Tilmeld

Lyder det som noget for dig?

Vil du være med til at gøre en forskel for de vilde delfiner og være med til at lære turister om det fantastiske dyr?
Så tilmeld dig her.