Zimbabwe - Lion Center

Intro

Zimbabwe - Lion Center

Hop om bord, når turen går til Zimbabwe, hvor projektet Lion Center ligger. Her arbejder man via forskning på at kunne sammensætte de løvegrupper, der har størst mulighed for at overleve og formere sig i det fri.  

Hovedformålet med projektet er, at opretholde løvebestanden i Afrika, og der kan DU være med til at hjælpe! Antallet af løver, er over de sidste 30 år faldet med 90 %! 

Du får mulighed for at være en del af et spændende og banebrydende løveprojekt, som har til formål at styrke bestanden af løver. Det er et langsigtet og meget ambitiøst projekt, som du blandt andet kan følge på diverse naturkanaler på tv.

Din opgave er at hjælpe til, hvor der er brug for det. Det kan være forskning, rengøring, tilberedning af mad, fodring og vedligeholdelse.

Zimbabwe er et spændende rejsemål, og der er ikke kun løver her på projektet, der er også heste, antiloper og elefanter. Så hvis du gerne vil være omringet at wildlife, vågne op til løvebrøl hver morgen, så er dette program et fantastisk sted.  

Er du frisk på mere? Så læs bare videre!

Kort Fortalt

Pris fra: 15.600 kr.
Alder: 18+
Kvalifikationer: Passion for natur, heste & vilde dyr
Varighed: Fra 2 uger
Ankomst: Året rundt
Løn: Nej - Frivilligt
Deltagere: 1-50 fordelt på flere projekter
Bør bookes før: Gerne 5 mdr. inden afrejs
Tilmeld dig her

 

Kontaktperson: Maria

maria@gowander.dk

 73 70 25 03

Generel Information

Generel Information

Hvor i Zimbabwe
10 km fra Gweru i hjertet af Zimbabwe. 
Har du lidt svært ved at forestille dig, hvad et ophold i Afrika alt indebærer, så læs mere her.

Varighed
2 til 12 uger.

Startdatoer
2019

Juni: 3. + 17.
Juli: 1. + 15. + 29.
August: 12. + 26.
September: 9. + 23.
Oktober: 7. + 21.
November: 4. + 18.
December: 2. + 16. + 30.

2020
Januar: 6. + 13. + 27.
Februar: 10. + 24.
Marts: 9. + 23.
April: 6. + 20.
Maj: 4. + 18.
Juni: 1. + 15. + 29.
Juli: 6. + 13. + 20. + 27.
August: 3. + 10. + 17. + 24. + 31.
September: 7. + 21.
Oktober: 5. + 19.
November: 2. + 16. + 30.
December: 14. + 28.

Ansøgningsfrist
Da der er stor rift om pladserne anbefaler vi, at du er i rigtig god tid med din tilmelding, gerne omkring 5 måneder før ønsket afrejse eller mere. Har du ikke så lang tid, er du velkommen til at kontakte os alligevel, så undersøger vi om der skulle være plads. 

Hvem er du?

  • Du har en passion for dyr, og vil gerne lære om løver 
  • Du går ikke op i små petitesser, og du tager tingene som de kommer
  • Du er åben, har godt humør, og er villig til at tage fat
  • Du vil gerne hjælpe til, hvor der er brug for det
  • Du er klar til at blive beskidt og er sund og rask

Alder
Minimum 18 år. Der er ingen øvrige grænser, bare du er fit for fight. 

 



Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaver

Som frivillig på Lion Center vil du blive involveret i alle aspekter af den daglige drift af projektet. Herunder rengøring og vedligehold, klargøring af maden, fodring samt deltage i generelle aktiviteter og pleje af andre dyr på reservatet.

De få beskyttede vildtområder, der er tilbage i Zimbabwe, er utroligt vigtige, og skal bevares for enhver pris. Så du vil også blive involveret i vedligeholdelse i naturen. 

En del af dine arbejdsopgaver kan være at finde fælder og fjerne disse, samt undersøge hegnet for huller og reparere dem. Dette kaldes ‘Boundary Patrols’ og udføres til fods på projektets område. Selvfølgelig sammen med en guide.

En gang i ugen kommer du med ind til den nærliggende landsby, og deltager i de praktiske og sociale opgaver der foregår der. Det kan være omkring børnene, klinikken, vedligehold af skoler eller legeområder mm. Det giver en god ekstra indsigt at opleve hvordan de lokale i området lever. 

Forberede foder
Løver æder kød (noget som nogle frivillige overraskes over, når de bliver bedt om at klargøre løvernes mad, så vær beredt).

Det er ikke et særligt behageligt job, når man f.eks. skal hakke lemmer af en død ko, så de mindre stykkker kan serveres for løverne. Men det er en nødvendighed og alle frivillige, selv vegetarerne, kommer til at tilberede foder. 

Indhegninger
Du kan blive bedt om at hjælpe med at bygge indhegninger og nogle skal males.   

Det er vigtigt, at alle indhegninger holdes rene, så du må forberede dig på, at du mange gange kommer til at skovle lort og knoglerester fulde af fluer ud af indhegningerne, foretage forskellige forefaldende reparationer og vedligehold. 

Indsamle data
En af projektets opgaver, er at indsamle data om løverne, så vi bedre forstår deres adfærd. 

Vores forsker indsamler og behandler data, og de frivillige vil muligvis blive inddraget i disse opgaver. Der indsamles forskellige typer data, og dine opgaver i den forbindelse vil variere alt efter, hvad der fokuseres på. Det kan være observationer af jagtevner, dyrenes kendetegn, størrelse af fodaftryk og længde af manke, hvordan de interagerer med hinanden i gruppen osv. 

Hvis du bliver bedt om at hjælpe med dataindsamling, vil du blive lært op i de forskellige processer, så vi sikrer kvaliteten af dit arbejde - uanset om du har erfaring fra tidligere eller ej.

Passe elefanter
Du får også mulighed for at tilbringe tid med de 4 forældreløse afrikanske elefanter, der lever på området. Elefanterne blev reddet fra døden under tørken, som ramte Zimbabwes sydøstlige del i 1991 og 1992.

Elefanterne spiller en vigtig rolle i projektets aktiviteter. Du bliver muligvis spurgt, om du vil deltage i arbejdet med elefanterne. De opholder sig i naturen hver dag, somme tider fulgt af turister. Du kan komme med på disse ture, og hjælpe med diverse opgaver omkring elefanterne. 

Hjælpe med undervisning
Projektet er i høj grad involveret i socialt arbejde med klinikker og skoler i Gweru.

Det er helt frivilligt, om du vil deltage i dette, men skulle du ønske at deltage, bliver din hjælp meget værdsat.

Du kunne måske besøge skolerne eller klinikken én gang ugentligt, og blive nogle timer? Så kan du tilbringe tid sammen med børnene, hjælpe dem med lektier, lære dem nye lege og måske hjælpe med at male eller renovere skolen, når der er behov og råd til dette.

Andre opgaver
Der sker hele tiden noget på løvecenteret, og det kan være svært at opremse alle opgaver, men du kan også blive bedt at hjælpe med at samle data om løverne, træne hestene, deltage i brandslukning ved bush fires samt assistere i udviklingen af og assistance ved løveprogrammet.

Arbejdstider

Du arbejder cirka 7-8 timer om dagen, og har en fridag i ugen, som typisk er om søndagen.

Værd at vide

  • Der foregår for tiden ingen avl på stedet, da man afventer godkendelse fra udsættelsesområder, for at komme videre i projektet. Der vil derfor ikke være løveunger på projektet.
  • Der findes mere end 100 løver på projektet, og du kan læse her om de 3 stadier løverne skal igennem. 

Visum
Når du ankommer til Zimbabwe, skal du have et business visa (BV). Det koster 50 USD, som du skal have med i kontanter. 

Visummet er gyldigt 4 uger. Skal du være i Zimbabwe i mere end 4 uger, skal du have et TEP visum som koster 500 USD + 100USD for et røntgenbillede. Du vil modtage yderligere information, når du er tilmeldt.  

Transport
Du skal ankomme til enten til Bulawayo eller Harare, hvor du vil blive afhentet. ALOTT kan hjælpe dig med at bestille flybilletter.

Når du booker din billet skal du være opmærksom på at du skal ankomme før kl. 14.00, og afrejse efter kl. 12:00. Ankomst udenfor normal afhentning bliver opkrævet separat (180-280 USD)

Transporttiden fra Harare lufthavn til projektet tager omkring 4 timer. Ankommer du til lufthavnen i Bulawayo, tager turen til projektet kun ca. 2 timer. Det kan somme tider være svært at finde flybilletter, og du må gerne ankomme til den ene lufthavn og rejse hjem fra den anden.

Support 
Gennem hele dit forløb vil du have support fra projektets frivillig-koordinator, der bor på området. 

Highlights

  • Du får en kæmpe oplevelse 
  • Du får en forståelse i naturen, og hvordan man kan bevare den og dyrene. 
  • Du lærer om arbejdsforholdene i udlandet
  • Forståelse af andre kulturer 
  • Personlig udvikling

Kost og logi

Kost og logi under programmet

Du bor i komfortabelt dobbelt- eller 4 mandsværelse i et stråtækket hus. Indkvartering ligger i hovedlejren, som også huser frivillige fra andre af stedets projekter, så der kan være op til 60 frivillige i alt. Der er pool og internet adgang. Internettet kan ind i mellem være svækket fordi det ligger ude på landet. Internet er ikke inkluderet i prisen.

Som frivillig deler du bad og toilet med de andre. Dit værelse bliver gjort rent dagligt af husholdningspersonalet, og du vil have fri adgang til vaskeriet.
Alle dine måltider vil blive serveret på hovedlejren. Somme tider får du en pakket morgenmad ved en længere tur ude.

Det vil være muligt at tilkøbe opgradering af værelse fra 1.300 kr - se mere her.


Priser

Priser for programmet 2020

2 uger: 15.600 kr.
3 uger: 18.400 kr.
4 uger: 21.200 kr.
5 uger: 24.400 kr.
6 uger: 27.200 kr.
7 uger: 29.900 kr.
8 uger: 32.800 kr.

Det vil være muligt at tilkøbe opgradering af værelse fra 1.300 kr - se mere her.

Midler fra de frivillige bidrager til driften af projektet. Forskning i dyr er kostbart, men takket være programafgiften, som de frivillige betaler, kan projekterne drives som konserveringsprojekter på fuld tid. Som frivillig bidrager du også med din arbejdskraft til vedligehold og generelt til lokalsamfundet og lokale børn og skoler får også glæde af bidragene. 

(Kontakt os, hvis du også ønsker, at vi skal booke flybillet for dig. Vi anbefaler at dette bestilles efter, at du har modtaget bekræftelse på din plads på projektet.)
Er du frisk på mere? Så læs bare videre!

PROGRAMMET INKLUDERER

  • ALOTT Inclusive
  • Forberedelse hjemmefra med rådgivning om diverse praktiske ting, så du er bedst muligt forberedt på din oplevelse
  • Uforpligtende tilbud på flybilletter (læs mere her)
  • Afhentning i lufthavnen og transport tilbage til lufthavnen
  • Indkvartering i hytter/barakker
  • Kost under hele projektet
  • Lokal kontaktperson der hjælper, hvis der skulle opstå problemer
  • Oplæring til opgaverne af folk med god erfaring med afrikanske dyr. I nogle tilfælde kan du følge uddannede Wildlife rangers, trackers, miljø- og naturvejledere eller erfarne avlere
  • GoWander tænker på miljøet og ophæver det CO2 aftryk, det laver, når du flyver ud til din destination. Læs mere her.
  • Certifikat for deltagelse efter hjemkomsten

PROGRAMMET INKLUDERER IKKE

  • Flybillet
  • Forsikring
  • Vaccinationer
  • Internet
  • Visumgebyr ved indrejse (30-45 USD)

 

Depositum

Et depositum vil blive opkrævet for, at vi kan arbejde videre med din ansøgning. Depositummet er en del af den samlede pris for dit valgte program, og bliver fratrukket den samlede programpris. Depositummet er ikke en ekstra udgift, men dit første afdrag på programmet. 

Du bedes betale dit depositum, når din kontaktperson hos GoWANDER bekræfter, at din ønskede startdato er på plads. Depositummet refunderes ikke.

Depositummet for Lion Center Bulawayo udgør 2000 kr. og indbetales lettest via vores online betaling.

Annulleringsregler

  • Annullering 60 dage før afrejse fra Danmark - 50% af programmets pris
  • Annullering 30 dage før afrejse fra Danmark - programmets fulde pris
  • Depositum som er indbetalt ved tilmeldingen refunderes ikke

For alle ændringer/annulleringer opkræves desuden et administrationsgebyr på 375 kr.

Tilmeld

Lyder det som noget for dig?

Vil du være med til at gøre en forskel for de lokale og naturen i Zimbabwe? Så tilmeld dig her.